Nordjysk
Vinfestival
- altid
2. weekend
i juni

Vi er Frank & Gitte og det er os du møder på vinruten i Brønderslev den 12. og 13. juni 2026. Vi er hovedpersonerne bag Prima Wine.

Hos Prima Wine er god vin mere end bare vin – det er en OPLEVELSE, som skal give god stemning og smagfulde minder.

Uanset om du er ny i vinens verden eller en passioneret vinkender, står vi klar med vine, der overrasker, begejstrer og giver lyst til endnu et glas. 

Prima Wine har rigtig gode vine til rigtig gode priser. Og nej - det er ikke bare noget, vi siger.

Vi har med hjertet ❤️ udvalgt spændende vine fra blandt andet Frankrig, Tyskland, Portugal og Spanien – alle udvalgt med fokus på kvalitet, karakter og smag.

 Vi glæder os til at byde alle vinelskere velkommen på vinruten i Brønderslev den 12. og 13. juni 2026 – kom forbi til et glas, en snak og masser af vinoplevelser hos Prima Wine!

Vi ses!

Perfect Wine, startede i 2016, og vi importerer vine fra Italien, Spanien og Frankrig.

Vi sælger STORE vine fra SMÅ producenter….

Vore vinhuse er udvalgt med stor omhu. Vi skal have relationer til de mennesker, som laver vinen. 

Vinhusene er ofte på mindre end 5-10 ha., og kvalitet snarere end kvantitet skal være i højsædet.

Vi har direkte kontakt med de familier, der ejer og driver disse vinhuse.

Sådan startede vores vinhandel Hos Arnes Vinimport importerer vi kvalitetsvin fra Spanien, og vi samarbejder med unikke vingårde i Spanien, som udelukkende producerer vin fra allerøverste hylde. Dette eventyr startede efter mange ferier i Sydspanien, hvor Arnes bror bor i byen Almuñécar, hvor vi fik smag for den lokale vin. Vi har besøgt flere spændende vingårde i området, siden vi startede. Efter en af vores ferier i Sydspanien i efteråret 2017 besøgte vi 2 meget spændende vingårde; Bodegas Zagal og Bodegas Muñana, begge er beliggende på nordsiden af bjergkæden Sierra Nevada ved byen Granada. Vi har inden for de sidste 3 år udvidet vores vinsortiment med fantastiske vine fra Ribera del Duero og Toro, Rioja samt hvidvinsområdet Rueda. En vinhandel med passion - smag før du køber For os er en del af vores passion at give vores smagsoplevelser videre til vores kunder. Derfor er en del af vores forretning også et smagerum, hvor du kan smage vores kvalitetsvin, før du køber. Vinsmagning Vi arrangerer også vinsmagninger for mindre grupper. Vi håber mest af alt at du får lyst til at besøge os i Skolegade 9, 9800 Hjørring.

Vi er en lille (og stædigt selvudnævnt charmerende) familievinforretning bestående af far, søn og svigerdatter – drevet af kærlighed til tysk vin, hyggelige stunder og en helt uforholdsmæssig mængde Riesling i kælderen.

Vi importerer vin fra små tyske producenter, der passer deres druer som var det kæledyr – og det kan smages. Her er ingen industrielle vinfabrikker eller vine med noter af pap og skuffelse. Kun håndlavet tysk kærlighed på flaske – direkte fra markerne til din mund.

Far står for de dårlige jokes (“den her vin er ikke bare god… den er wunderbar”), sønnen for entusiasmen, og svigerdatteren sørger for, at det hele ikke stikker helt af.

Er du til vin med personlighed, familiehygge og en liflig duft af Mosel og mild galskab? Så schmecker det hele lidt bedre her hos os. Vi glæder os til at hilse på dig!

 

 

Velkommen til Baasch-Pedersen Vin – så er vi atter i Brønderslev. Det har vi gået og
glædet os til længe, faktisk i et helt år, men nu er ventetiden overstået og vi er klar på
stand 8.
Baasch-Pedersen Vin er en lille hobbyimportør med fokus på Alsace og Mosel, og det
vil vi gerne dele med alle jer forventningsfulde og glade gæster på Nordjysk
Vinfestival. I år har vi sammensat et program med det bedste fra vores tre Mosel
producenter. Ud over vinen, medbringer vi seneste nyt om vejret, høsten og
kælderarbejdet for 2024 og 2025 årgangene.
Som skrevet, så medbringer noget af det bedste vi kan finde hos vores tre Winzere
fra Mosel. Der er vine produceret på både traditionel vis og som økologisk eller BIO.
Lige nu er planen, at vi medbringer;
Fra Weingut Zum Eulenturm, Timo Stölben i Briedel, har vi valgt at medbringe
årgang 2020 af hans Sekt Brut Nature Zero, der igen er kåret blandt de 10 bedste Brut
Nature i Tyskland. Vi medbringer også hans ”almindelige” Sekt Brut 2020. I 2024
eksperimenterede Timo med fadlagring af en Riesling trocken, som du også kan
smage på festivalen. Endelig har vi medbragt Timos Rosé feinherb – let sødlig men
frisk Rosé i sommervarmen.
Fra Weingut Longen-Schlöder, Longuich medbringer vi en spændende sekt på
Sauvignon Blanc Brut fra 2021, samt fem af Markus Longens ”stille” vine;
Weissburgunder trocken, Weissburgunder halbtrocken, EiEi Chardonnay og
Sauvignon Blanc, begge trocken. I anledning af, at datteren Mona er weinprinzessin,
har Markus lavet en halbtrocken Riesling, med en super flot kunstner etiket, som du
også kan smage.
Og fra Weingut Stephan Fischer, Zell, medbringer vi en sommerfrisk Rotling, i den
søde ende – velegnet til den danske sommer, når du er til noget behageligt
”saftevand” på terrassen. 
Vi glæder os til at servere vores vine for dig og få en dialog om vores producenter,
deres vine og deres marker.
I løbet af juni flytter vi vores butik fra Østjylland til Skolebakken 6 i Ingstrup pr.
Løkken med hele vores sortiment af egen importeret vin fra Alsace og Mosel samt
Portvin, spiritus og øl.
Flytningen fejrer vi med en lille Vinfestival på vores nye adresse 3. og 4. juli, hvor tre
af vores gode kolleger kommer og præsenterer deres bedste vine og vi frigiver
”Ingstrup Rom 2026”.

Info om Ingstrup Vinfestival kan ses på vores hjemmeside under Festivaler, samt på
vores Facebook side.
Priserne på vores hjemmeside bliver løbende opdateret. - Du kan afgive en ordre
på info@baasch-pedersen.dk eller telefon 2429 2914 
Hanne og Jørn Baasch-Pedersen

Nordjysk Vinfestival - altid 2. weekend i juni

Copyright © 2026 Nordjysk Vinfestival
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram