Nordjysk
Vinfestival
- altid
2. weekend
i juni

Nygårdsminde Vingård
Nygårdsminde Vingård er Danmarks smukkeste vingård og Brønderslevs’ ’lokale’ vingård med økologisk vin af høj kvalitet.
Den første vinhøst var i 2013 på de dengang 500 vinstokke. I dag er vingården udvidet med 2.500 i alt vinstokke, som vi dyrker økologisk og plejer med omhu efter vinfilosofien: ”Vinen gøres i marken.”
På vinfestivalen medbringer vi et udvalg af vores vine som hvidvin, rosévin, mousserende rosévin, sød rosévin og rødvin. Derudover også vindruesaft og gin på basis af vores druer.
Nygårdsminde Vingård blev anlagt i 2010 og er gennem tiden vokset til at være ’mere end en vingård’, da vi tilbyder unikke oplevelser i elegante rammer året rundt som:
Rundvisninger og vinsmagning.
Salg af vin og vinplanter.
Parkgolfbaner med pay and play.
Yoga undervisning og events.
Mødefaciliteter.
Foredrag og kurser.
Aktiviteter i samarbejde med Brønderslev Planteskole Nygårdsminde.
Juletræs-salg.
Derudover tager vi også gerne ud til private arrangementer og holder vinsmagning.
Vores gæster er: Virksomheder, netværk, private grupper, familier og lokale (naturligvis ) samt turister fra Danmark, Norge, Tyskland, Sverige, Italien, Spanien.
Vi ser som altid frem til igen at møde de mange vinentusiaster på Nordjysk Vinfestival.
Venlig hilsen Gitte & Jan Lunde

Kontakt
Vinbonden Jan Lunde, 26306448 lunde@nygaardsminde.dk
Tolstrupvej 102, 9700 Brønderslev www.nygaardsminde.dk

For at leve op til målsætningen om at være en stærk leverandør af eksklusive vine, rejser vi hvert år ud og smager os næsten bogstaveligt talt igennem mange spændende vinområder, inden vi – ud fra vores smagsløg og pengepung – udvælger nye vine fra Californien, Argentina og Spanien.

”Vores” vinbønder er alle passionerede. Typisk ejer de små, familiedrevne vingårde, hvor de lægger al deres sjæl og nerve i deres ”håndlavede” vine. Vi kender dem personligt og ved, at de brænder for at lave den topkvalitet, som vi mener man kan smage i de vine de producerer.

Vi glæder os til igen i år at tilbyde dig smagsprøver på nogle af de vine vi holder af – og som vi har fundet på vores rejser på begge sider af Atlanten.
Vores motto er:

Husk: Sandheden findes alene i glasset!

Link til vores vin og tilbud på Nordjyssk Vinfestival 2022...

Nordjysk vinfestival 2024- FiniVin

Glassponsor

Kom og få en snak, og smag Sparekassen Danmarks udvalgte vin

Vinspecialisten er din lokale kilde til gode smagsoplevelser, hvad enten det drejer sig om gode vine & spiritus til hverdag & fest eller den perfekte gave.

Bag disken finder du Kristian Jepsen, der med snart 20 år i vinbranchen sætter en ære i at besvare alle de spørgsmål du måtte have. Hos Vinspecialisten kan du være sikker på at forlade butikken med det rigtige valg til den rigtige pris. I anledningen af Vinfestivalen har vi fået forstærkning fra det franske. Vinhuset Gerard Bertrand stiller op med Emmanuel Jore, der under festivalen vil skænke ud af vinhusets mange lækre vine og fortælle om vinene og deres historie. Ydermere har vi igen i år, indrettet en eksklu- siv vinbar i gården bag butikken, hvor du har muligheden for at smage de mest eksklusive vine fra Gerard Bertrand. Disse vine koster en mindre egenbetaling, til gengæld bliver de serveret i det korrekte Riedel Veritas vinglas, som du ovenikøbet kan købe med hjem til blot kr. 100 mod normalt kr. 250. Vi glæder os til at se dig.

 

Området sydøst for byen Asti, nærmere betegnet byerne Mombercellig og Agliano Terme, er udgangspunktet for vor import.

Udbuddet af vine fra Provincia d’Asti i Danmark er overvejende domineret af de søde mousserende vine på moscato-druen, Moscato d’Asti af vekslende kvalitet eller Barbera d’Alba med mere international stil.

Vi finder imidlertid at Barbera d’Asti i hænderne på dygtige og seriøse vinbønder er fremragende vine med et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet.

Det er ønsket om at dele disse skønne vine med jer, som er drivkraften i Piemonte Vinimport. Importen fra vore samarbejdende vinbønder i Piemonte omfatter udover barbera også hvidvin fortrinsvis på druen arneis, rosé vine på nebbiolo eller barbera, spumante brut (metodo classico) og nogle få vine fra Langhe og Barbaresco.

Vores styrke er et indgående lokalkendskab samt personligt kendskab til de enkelte vinproducenter, deres dyrkningsmetoder og deres vine.

In vino veritas – livet fortjener et godt glas vin

TAPAS KAN BESTILLES VIA HJEMMESIDEN
www.gladgris.dk
Min. 1 dag før - Gourmet Hotdog af Glad Gris med lækkert tilbehør 


Smagsprøver + salg af spegepølser fra standen

Vi er 3. generation på gården som er fra 1930

Laust Lyngø som bor på ejendommen med sin familie er udannet landmand og landbrugstekniker i 1999. og den daglige leder af bedriften.
Han er altid glad for en opringning og viser stolt sine dyr frem.Gladgris er en mindre familiedrevet virksomhed som ligger i hjertet af Vendsyssel.
Vores idegrundlag er at levere 1. klasses kød fra grise som har haft et fantastisk liv på frilandet. Dvs. at de er født og opvokset i det fri, med adgang til sølehuller, læ, skygge og rig plads at boltre sig på.

Vi prøver så vidt muligt at lade naturen gå sin gang dvs. uden brug af unødig medicin og næseringe.
Vi forsøger at udnytte grisenes ressourcer til at gennemarbejde og gøde jorden således vi via. grisenes plads i sædskiftet kan dyrke en del af grisenes foder selv.
Endvidere er vi med i avls arbejdet af den Sortbroget landrace gris og har status som bevaringsbesætning.

BLACH&CO butikken i Brønderslev er en butik hvor salg af interiør, delikatesser og livsstilsprodukter mm kombineres med små events.

Der plads til begejstring, hygge og glæde i en travl hverdag. I både webshoppen og butikken er målet at skabe en oplevelse af, at et varieret kvalitetssortiment og den gode service går hånd i hånd.

Webshoppen supplerer butikken for dig der ikke bor i Brønderslev eller omegn, men som alligevel ønsker adgang til BLACH&CO sortiment af lækre produkter.PERFECT WINE samarbejder med BLACH&CO – Vore vinhuse er udvalgt med stor omhu. Vi skal have relationer til de mennesker, som laver vinen. Vinhusene er ofte på mindre end 5-10 ha., og kvalitet snarere end kvantitet skal være i højsædet. Vi har direkte kontakt med de familier, der ejer og driver disse vinhuse.Perfect Wine sælger ikke til privatpersoner men gerne gennem BLACH&CO.Vores vine er forbeholdt  momsregistrerede firmaer, restauranter og udvalgte vinhandlere.

Jakobi Vin er et dedikeret vinimportfirma med særlig vægt på økologiske og biodynamiske vine. Det er ikke tilfældigt udvalgte vinproducenter, som Jakobi Vin samarbejder med!  Det er producenter, som laver vin med hjertet og med en dedikeret holdning til håndværket i vinproduktionen. Her produceres vin med et absolut minimum brug af tilsætningsstoffer.

Her skal vinen smage af druer.

Føtex er den dansk Varehuskæde, der blev grundlagt af nu afdøde købmand Herman Salling i 1960. Det første føtex-varehus åbnede i guldsmedgade i Aarhus i 1960 og eksisterer stadig.

Der er idag 83 føtex-varehuse og 6 føtex foodvarehuse. I føtex går vi op i vin, og derfor har vi skabt Vores Egen Vinkælder. På hjemmesiden kan du læse om mange af de vinlande, som er en del af vores store sortiment. Lige fra Frankrigs klassiske vine og danskernes italienske favoritter til New Zealands spændende hvidvine.

NORDJYSK VINFESTIVAL - altid 2. weekend i juni

Copyright © 2019 Nordjysk Vinfestival
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram