Sådan startede vores vinhandel Hos Arnes Vinimport importerer vi kvalitetsvin fra Spanien, og vi samarbejder med unikke vingårde i Spanien, som udelukkende producerer vin fra allerøverste hylde. Dette eventyr startede efter mange ferier i Sydspanien, hvor Arnes bror bor i byen Almuñécar, hvor vi fik smag for den lokale vin. Vi har besøgt flere spændende vingårde i området, siden vi startede. Efter en af vores ferier i Sydspanien i efteråret 2017 besøgte vi 2 meget spændende vingårde; Bodegas Zagal og Bodegas Muñana, begge er beliggende på nordsiden af bjergkæden Sierra Nevada ved byen Granada. Vi har inden for de sidste 3 år udvidet vores vinsortiment med fantastiske vine fra Ribera del Duero og Toro, Rioja samt hvidvinsområdet Rueda. En vinhandel med passion - smag før du køber For os er en del af vores passion at give vores smagsoplevelser videre til vores kunder. Derfor er en del af vores forretning også et smagerum, hvor du kan smage vores kvalitetsvin, før du køber. Vinsmagning Vi arrangerer også vinsmagninger for mindre grupper. Vi håber mest af alt at du får lyst til at besøge os i Skolegade 9, 9800 Hjørring.