
Vi indrømmer det – vi elsker god vin – vin med sjæl og historie. GoVinum blev begyndelsen på vores vineventyr og i dag importerer vi vine fra Italien, Frankrig og Tyskland – direkte fra producenterne.
Fra Italien har vi vine fra Marche, Piemonte, Lombardiet, Toscana, Friulien, Puglia og Veneto, fra Frankrig fra Alsace, Bourgogne, Loire, Provence og det sydlige Rhône og fra Tyskland har vi vin fra Mosel, Ahr og Württemberg.
Vores producenter og vine er nøje udvalgte og vi besøger jævnligt vores leverandører. Vi importerer udelukkende vine, som vi selv er begejstrede for.